Festen

HALFEST

I Årslev

 

Næste fest

Til de unge

7. klasse

Billeder

Gæst

Information

Dørene åbnes kl. 21.00 og halfesten slutter kl. 01.00. Husk du skal være der inden kl. 22.00, da dørene lukkes. 

Vi glæder os til at se dig til halfesten. 

Yderligere information, læs herunder.

Sig endelig til jeres forældre, at vi meget gerne vil have deres hjælp engang imellem, for kære festglade unge – ingen forældre-hjælp, ingen fest.

    Sådan tilmelder du dig halfesten

    Nyt i forhold til tidligere fester:

    Tilmeldning sker i forbindelse ved at benytte dette link:

    Halfest i Årslev | - Tikkio

    Prisen er 90 kr. incl. gebyr for festen d. 21. juni 2024. Billetterne er til salg frem til d. 12. juni 2024 kl. 23.00

    Hvis halfesten skulle blive aflyst får man 90 kr. retur.

    Pris i døren (hvis der er flere billetter tilbage) er 150 kr.

    Halfesten er for 7. klasser og unge til og med 17 år. ID skal fremvises ved forlangende

     

    Drikkelse til halfesten

    I må medbringe både sodavand (og det er der mange der gør) og alkolhol til halfesterne.

    Hvis I medbringer alkohol, må I IKKE medbringe ren spiritus. Medbringer I flasker må de ikke have været åbnet inden halfesten. Er de det, kan I ikke få udleveret noget herfra.

    Under festen gælder følgende regler for udskænkelse af alkohol:

    • Vi udskænker max 2 genstande pr. time og max 5 genstande i løbet af hele aftenen. Bar personalet vurderer altid den unges tilstand inden udleveringen. Vurders den unge for beruset, udleveres ikke noget og der må "holdes en pause".
    • Der udleveres kun 1 genstand pr. gang.
    • Vi dokumenterer alt der udskænkes til den enkelte fordelt pr. time.
    • Drikkevarer udskænkes aldrig i glasflasker.
    • Drikkevare for den enkelte skal medbringes i pose som afleveres til baren ved ankomst til festen (det er forældrenes ansvar hvor meget alkohol den enkelte har med).

    Hvornår afholdes festerne

    Halfesterne afholdes på følgende fredage:

      Få allerede nu lagt alle festerne ind i kalenderen, så du kan være klar.

      Hvis du er  medlem af facebook gruppen FUT i Årslev, får du en invitation til FUT festerne. På facebook kan du også se, hvem der ellers har tilmeldt sig festen. Husk at der også kommer deltagere, der ikke har fået sig meldt ind i facebook gruppen endnu.

      Er du ikke medlem af facebook gruppen, vil vi opfordre dig til at blive det, da der også kommer informationer om fester mv. Klik her og bed om at blive medlem.

      Billeder fra halfesten

      Der tages billeder til hver halfest. Billederne kan ses på facebook gruppen FUT i Årslev.

      Er du ikke allerede medlem af facebook gruppen skal du ansøge herom og vi giver dig efterfølgende adgang.

      Rygning

      Der er røgfrit i hele Årslevhallen som følge af de nye rygeregler.

      Dog vil dog under festen være mulighed for at komme ud i det fri og ryge. Dette sker på bestemte tidspunkter og er styret af og sammen med voksne.

      7. Klasse information

      Dette er samlet information til 7. klasses elever der har mulighed for at deltage i den sidste halfest i sæsonen.

      • 7. klasses elever kan kun deltage ved den sidste halfest i sæsonen.
      • 7. klasses elever må ikke medbringe og indtage alkohol ved halfesten.
      • Prisen for 7. klasses elever er 50 kr. som betales ved indgangen.
      • Læs nedenstående og udfyld tilmeldingsformularen, som skal medbringes ved indgangen. I skal ikke, selv om det står på tilmeldingsblanketten, sende den/aflevere den inden festen, men blot medbringe den ved ingangen.
      • Forældre skal underskrive tilmeldingformular og være kontaktbare under hele halfesten.

      Lidt generelt om hvad halfester i Årslev er?

      Halfester er for unge i alderen svarende til 8. klasse og op til 17 år.

      • Halfesterne giver de unge mulighed for at deltage i fest under trygge rammer
      • Halfesterne giver de unge mulighed for at medbringe sodavand, øl og alkoholsodavand. Skal medbringes i plastik pose.
        (7. klasse kan kun medbringe sodavand)
      • Voksne holder opsyn og opbevarer drikkevarer under festen.
      • Der holdes nøje administration med hvor meget der udleveres af drikkevarer under festen til hvert enkelt medlem/gæst.
      • Drikkevarerne indtages i hallen
      • Halfesterne afholdes i Årslev hallen
      • Hal-festerne begynder kl. 21:00 og slutter kl. 01:00 (eller når den unge forlader festen).
      • De unge kan komme ind til festen mellem kl. 21:00 og 22:00. herefter lukkes ikke flere ind til festen.
      • Under halfesten er der ikke mulighed for at gå ud og ind. Dvs. når man er gået hjem, kan man ikke komme ind igen til festen.
      • Der er frisk luft pauser ca. hver halve time under festen. Her er der mulighed for at komme ud og få lidt frisk luft – under observation af voksne og vagter.

      Hvad får de unge mennesker?

      • Musik leveret af et professionelt diskotek
      • Mulighed for at købe kildevand i baren
      • Trygheden består i, at voksne tager sig af det praktiske og rammerne omkring festen.
      • Desuden er der altid to professionelle vagtfolk til stede under festen.

      Halfesterne arrangeres og ledes af en Styregruppe, som sørger for det praktiske.

      Forældrehjælpere hverves til hver fest og tilmelding som hjælper kan ske ved at sende en mail til futterneiaarslev@gmail.com. Husk ingen forældrehjælp = ingen halfest. Derfor er det vigtigt at i som forældre tilkendegiver at I ønsker at hjælpe ved halfesterne. Hvis alle hjælper er det kun 1-2 gang pr. forældre man skal hjælpe i de 3 sæsoner som den unge kan deltage i halfesterne.

      Se i øvrigt yderligere info på facebook: https://www.facebook.com/groups/futiaarslev/

      Eller kontakt én fra styregruppen – se her

      Facebook

      Meld dig ind i vores facebook gruppe og modtag invitationer til fester, se billeder fra tidligere fester mm.

      Kontakt os på mail: futterneiaarslev@gmail.com